Kan jeg udstille min hund hvis den er kastreret?

Udstilling_af_medicinsk_kastrerede_hanhundeReglerne for konkurrence og udstillinger kan variere foreninger og forbund imellem. Det er derfor bedst at kontakte den ansvarlige forening for den pågældende udstilling eller konkurrence, og få oplyst de gældende regler.

De fleste udstillinger og konkurrencer af hanhunde kræver normalt at hanhunden har to synlige testikler, der er normalt placeret i pungen, for at en hanhund kan deltage.

Dansk Kennelklubs regler for udstilling

Udstilling af medicinsk kastrerede hanhunde

I Dansk Kennelklub må hunde, der er medicinsk kastreret, ikke deltage i konkurrencer i den periode hvor hunden er medicinsk kastreret. En medicinsk kastration varer i minimum 6 eller 12 måneder afhængig af hvilket implantat hunden har fået. Nogle gange holder effekten i længere tid. Så længe hanhundens testikler er små er der virkning af den medicinske kastration.

Hanhunde, som efter en medicinsk kastration har fået nedlagt frivilligt forbud mod avl, må gerne deltage i udstillinger.

Udstilling af kirurgisk kastrerede hanhunde

En kirurgisk kastreret hanhund må gerne deltage i udstillinger, såfremt der fremlægges en dyrlægeattest på, at hunden efter 6 måneders alderen, men før operationen, har haft normalt udviklede testikler med normal placering. For at kunne udstille skal du ansøge om at få en udstillingstilladelse.

Læs mere: Medicinsk kastration
Læs mere på: Dansk Kennelklubs hjemmeside

Kontakt din forening eller forbund for de tidsvarende regler der gælder for netop din hund.